fb-bwblivmedlem-shkontaktenglish

Log på

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me

Værestedet Sydvest

Hjemmeside: Website Title
Email: kontakt@weshelter
Vejnavn: Enghavevej 171
Postnummer: 2450
By: København V
Tlf: 36161113

 

Værestedet i Sydvest blev oprettet i 1990 og drives af Weshelter. Det er et fristed for lokalområdets mange yngre mænd, der samledes på gadehjørnerne med deres øl og store hunde. De vakte en del utryghed og irritation blandt områdets beboere og handelsdrivende. Derfor blev der taget initiativ til at oprette et tilbud, hvor de unge mennesker kunne have et fællesskab under bedre vilkår, der kunne give dem mere mening og ansvar i tilværelsen.

Stedet er indrettet i et lille træhus, der blev bygget som et ung-i-arbejde-projekt på et af DSB's ubrugte arealer klos op af S-togsbanen ved Sydhavn Station. Huset rummer et fælleslokale med åbent køkken, og grunden er anlagt som have med terrasse, petanque-bane og blomsterbede. 
Brugergruppen er ca. 40 faste brugere, der fortrinsvis er yngre mænd i 35 - 45 års alderen. De lægger ikke skjul på et vist dagligt ølforbrug - eller for nogle et vist dagligt behov, men værestedet har medvirket til at øldrikkeriet ikke længere er det primære fællesskabsformål. De har fundet styrke i sammenholdet, og tilknytningen til værestedet har gjort den forskel i deres tilværelse, at de har fået en struktureret hverdag. Gennem fællesskab om ansvarligheden for driften af stedet og friheden til selv at udfylde stedets rammer, har de oplevet øget selvværd. Det har styrket en personlig udvikling og selvtillid, og arbejdsmæssigt har mange opnået en mere stabiliseret situation gennem aktiveringsjob eller arbejde i perioder. 
Værestedet rummer ikke brugere, der indtager narkotika, og stedet fungerer i praksis som en klub, hvor brugerne selv bestemmer, hvem der kan være med.