fb-bwblivmedlem-shkontaktenglish

Log på

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me

Kommuner

Samarbejde mellem kommune og frivillige sociale foreninger

Hvis kommunen fx selv vil inddrage og organisere frivillige, er det vigtigt at finde de rigtige frivillige til de forskellige opgaver, og at de får en god start samt en god oplevelse med at være frivillig i en offentlig institution. Fokus på rekruttering, introduktion samt frivilligpleje og udvikling er med at sikre en stabil og velfungerende frivilliggruppe til fordel for alle parter – ikke mindst for borgerne.

Ønsker I at sætte fokus på frivilligheden i kommunen eller at få et tættere samarbejde med frivillige og foreninger?

Vi understøtter samarbejdet
I frivilligcentret ønsker vi at medvirke til et øget samarbejde mellem kommunen og frivillige sociale foreninger. Det vil vi, fordi vi tror, at samarbejde skaber nye muligheder – både for kommunen, for foreningerne, de frivillige og ikke mindst for borgerne.

Stærkere og tættere samarbejde mellem foreninger og kommune - eller at kommunen selv inddrager og organiserer frivillige – er noget, der er kommet langt større fokus på i de senere år. Der er allerede gode eksempler på, at et samarbejde kan skabe bedre sammenhæng i kommunens og foreningernes forskellige tilbud, og at en fælles indsats kan være med til at hæve kvaliteten og den samlede indsats til fordel for borgerne.