“Vi har begge været frivillige her i Kastanjehusene siden september 2022. Det vi hjælper med, er at følge de gamle til og fra fællessang i kirken. Det handler om at få dem sikkert over i deres kørestol og sørge for, at de føler sig sikre – og at snakke og hygge med dem. Det er dejligt at se, hvor glade de er for selskab,” fortæller Mikkel.

Jeg har valgt det, fordi jeg godt kan lide at bruge mine hænder og at have med mennesker at gøre”, fortæller Mikkel. Sebastian tager over:

“Det er også en fordel, at vi er to, så vi kan bruge hinanden, hvis der opstår problemer. Vi kendte ikke hinanden i forvejen, men nu er vi gode bekendte og har en masse fælles at snakke om. Det ville også være kedeligt, hvis jeg var her alene”. Mikkel fortsætter:

“Og så lærer vi noget af det. Jeg havde for eksempel en udfordring med en beboer, der skulle have hjælp, hvor personalet ikke havde tid, så måtte jeg selv finde en løsning, og det gjorde jeg – det var da en rar fornemmelse”. Sebastian tilføjer:

“Det er selvfølgelig ikke alle beboere, man kommer lige godt ud af det med. Og det kan være også være utrygt for mig, hvis jeg ikke kender beboeren så godt. Men så kan jeg hive fat i personalet eller selv prøve at gribe opgaven an. Det har vi jo også fået undervisning i. Og det har hjulpet mig til ikke at ikke være så utryg ved det uvante”.

Hver torsdag – i sol og regn – triller den lille flok en tur over til kirken, hvor der er fællessang i en times tid til alles store fornøjelse!