Aktivitetsven som gruppe
“Vi har begge været frivillige her i Kastanjehusene siden september 2022. Det vi hjælper med, er at følge de gamle til og fra fællessang i kirken. Det handler om at få dem sikkert over i deres kørestol og sørge for, at de føler sig sikre – og at snakke og hygge med dem. Det er dejligt at se, hvor glade de er for selskab,” fortæller Mikkel.
Jeg har valgt det, fordi jeg godt kan lide at bruge mine hænder og at have med mennesker at gøre”, fortæller Mikkel. Sebastian tager over:
“Det er også en fordel, at vi er to, så vi kan bruge hinanden, hvis der opstår problemer. Vi kendte ikke hinanden i forvejen, men nu er vi gode bekendte og har en masse fælles at snakke om. Det ville også være kedeligt, hvis jeg var her alene”. Mikkel fortsætter:
“Og så lærer vi noget af det. Jeg havde for eksempel en udfordring med en beboer, der skulle have hjælp, hvor personalet ikke havde tid, så måtte jeg selv finde en løsning, og det gjorde jeg - det var da en rar fornemmelse”. Sebastian tilføjer:
“Det er selvfølgelig ikke alle beboere, man kommer lige godt ud af det med. Og det kan være også være utrygt for mig, hvis jeg ikke kender beboeren så godt. Men så kan jeg hive fat i personalet eller selv prøve at gribe opgaven an. Det har vi jo også fået undervisning i. Og det har hjulpet mig til ikke at ikke være så utryg ved det uvante”.
Hver torsdag - i sol og regn - triller den lille flok en tur over til kirken, hvor der er fællessang i en times tid til alles store fornøjelse!
Aktivitetsven som gruppe
”Vi er frivillige for mennesker med handicap, som bor på bosted, på deres dagtilbud. Hver mandag sætter vi kaffe og kage på bordene og sørger for, at der er rart for beboerne. Det er dejligt og meget hyggeligt at møde andre med udviklingshæmning ligesom os. Vi kommer for at gøre nogen en tjeneste, og fordi det er hyggeligt,” fortæller Bjarne.
Bjarne og Susanne er gift og fortsætter:
”For selvom vi har hinanden, er det rart at komme lidt ud og se noget andet.”
Aktivitetsven alene på lokalt plejehjem
“Jeg hygger mig, og kan rigtig godt lide at snakke med de ældre om gamle dage”, fortæller Lisbeth.
”Jeg kommer på dagcentret to dage om ugen. Om fredagen danser og synger vi. Jeg har nemlig gået på musikskole, og kan godt lide at danse og finde musik på min telefon”, slutter Lisbeth.
Én-til-én-ven og aktivitetsven alene
“Jeg kommer hver onsdag for at spille et parti skak med Jens. Vi hygger og har det herligt sammen - det er fuldstændigt, som om vi er gamle venner,” fortæller Stig.
“Ja, og der flyver masser af smålune jokes mellem os”, tilføjer Jens med et lige så lunt smil.”
Stig er diagnosticeret med atypisk autisme og PTSD og har været igennem en lang udredning.
”Det giver mig en rigtig god varm fornemmelse, at jeg har gjort noget godt for andre – og for mig selv,” fortsætter Stig.
”Sådan en onsdag eftermiddag går hurtigt, når man sig med en stribe gode skaktræk og rappe bemærkninger”, slutter Stig.
Stig er også frivillig aktivitetsven på plejehjemmet om mandagen, hvor han er med til banko. Han hjælper også til ved den månedlige gudstjeneste.
At være frivillige sammen
Jan læser til sosu-assistent på SOSU-H i København. Som en del af hans grundforløb fik han et tilbud om at være frivillig cykelpilot gennem Cykling uden alder. Nu cykler Jan og hans klassekammerater rundt i København med ældre beboere fra plejecenteret Nybodergården.
For Jan har det været en givende oplevelse at være frivillig. Han fortæller: ”Jeg synes, at det har været meget sjovt at prøve at komme og prøve noget nyt. Og det er godt at lære for mig, hvordan man arbejder som frivillig på plejehjemmet”.
Forinden var han dog ret spændt på at møde de ældre beboere, fordi han er døv. Det gjorde ham nervøs forinden, men det har haft stor betydning, at Jan har kunne gøre det sammen med andre fra klassen. ”At kammeraterne har støttet mig meget igennem det - det har været rigtig rart, og jeg har følt mig meget tryg på den måde.” fortæller han.
Nervøsiteten omkring mødet med de ældre beboere er dog også blevet afløst af glæde. Jan beskriver forløbet som ”den bedste oplevelse". Han fortæller: ”Det at lære dem at kende og at vi kender hinanden, og de er rigtig sjove. Det er sjovt at cykle med borgerne. Det er en fed oplevelse at være sammen med dem”.
Kaani, frivillig oversætter og tolk i Trampolinhuset
Kaani er frivillig i Tampolinhuset.
Hvad laver du som frivillig?
Jeg startede som frisør på et asylcenter og fik derigennem kontakt til Trampolinhuset, der nogle gange er på besøg og laver aktiviteter på asylcenteret. Jeg er selv kurder fra Iran. Nu har jeg været frivillig siden 2012. I Trampolinhuset oversætter og tolker jeg. Det er alle mulige ting, jeg hjælper med. At oversætte breve fra det offentlige, at deltage i møder, at oversætte og tolke for brugerne i Trampolinhuset. Der er mange, der ikke forstår dansk eller er særligt gode til engelsk, så jeg oversætter til deres modersmål, da jeg selv taler flere sprog. Kurdisk, persisk, arabisk, engelsk og lidt dansk. Jeg er frivillig hver fredag og søndag.
Hvorfor er du frivillig?
Jeg kan godt lide at hjælpe folk. Jeg var selv bekymret, da jeg kom til Danmark, for der var ikke nogen, der kunne oversætte for mig. Sprog er virkelig vigtigt og nu kan jeg hjælpe andre mennesker ved at oversætte/tolke for dem, mens jeg samtidig hjælper mig selv, fordi jeg også bliver endnu bedre til sprog. Det er også virkelig dejligt at være i Trampolinhuset, fordi jeg snakker med alle de andre her nede og det er socialt.
Hvad betyder det for dig at være frivillig?
Jeg føler glæde og jeg slapper af med at være sammen med andre mennesker.
Vil du anbefale andre at blive frivillig?
Selvfølgelig. Jeg fortæller dem på asylcenteret om Trampolinhuset og opfordrer dem til at komme herned. Jeg fortæller alle om, hvor godt det er at være frivillig.
Hun viste mig, at hun også er portrætteret i DSB Ud & Se passagermagasin i september 2014, hvor de besøgte hende på asylcentret Kongelunden, hvor hun var frivillig som frisør.
En vej til frivillige fællesskaber
Projektet er et samarbejde med HF & VUC KBH SYD, hvor vi har fokus på at flere unge med udsathed bliver en del af et frivilligt fællesskab. I samarbejdet ønsker vi at udvikle og etablere flere indgange og anledninger til, at eleverne kan finde frivillige fællesskaber, som netop matcher deres interesser, behov og forudsætninger, der kan være med til at forebygge og afhjælpe sociale problemer. Samtidig skal det lokale foreningsliv udvikles og styrkes i at tænke i nye organiseringsformer samt i nye frivilligroller- og opgaver, der passer til borgere, som har særlige forudsætninger og andre barrierer, der spænder ben for deltagelse i foreningslivet. Projektet er støttet af §18 fra Københavns Kommune.
Frivillig i Fællesskab
Projektet er 4-årigt og kører fra oktober 2022- september 2026. I samarbejde med Sammenslutningen af Unge med Handicap (SUMH) vil vi arbejde for at flere unge med handicap bevæger sig ud af ensomhed og ind i frivillige fællesskaber.
Derfor vil vi etablere 10 lokalforankrede indsatser, hvor frivilligcentre i forskellige dele af landet, klædes på til at bygge bro mellem specialpædagogiske tilbud og foreninger, med udgangspunkt i de unges egne behov og ønsker for fleksibelt frivilligt arbejde. Vi vil ligeledes selv samarbejde med en række STU’er og foreninger i København for at engagere unge med handicap som frivillige. Projektet er støttet af A.P. Møller Fonden.
Kontaktperson på projektet: line@frivilligcentervsv.dk
Michael, frivillig fodboldtræner hos Fremad Valby
Michael er frivillig i Fremad Valby. Han startede på de yngre hold, men er nu assistenttræner på seniorholdet.
Hvad laver du som frivillig?
Min rolle er at gøre de unge i godt humør og sørge for, at de har en god træning. Og selvølgelig også lære dem så meget som muligt og give dem så meget, nu er de jo voksne, så give dem noget hår på brystet og udvikle sig så meget som muligt - både personligt, men også som fodboldspillere. Sørge for at de har det sjovt og godt, når de er til træning, det er min rolle her på holdet.
Hvorfor er du frivillig?
Ja, hvorfor er jeg frivillig. Det er et godt spørgsmål. Det er jeg simpelthen bare fordi, at jeg gerne vil lære fra mig. Jeg har selv spillet fodbold i 25 år eller sådan noget lignende og så kunne jeg ikke mere på et nogenlunde niveau. Så tænkte jeg, at så var der muligheden for at give det videre. Det startede på fodboldskole med de helt små børn på 14 år og så sagde Fremad Valby, at de gerne ville bruge mig som træner. Det sagde jeg ja til, for så kunne jeg give det videre, jeg selv har lært, og så igen bare komme ud at røre sig, og så gøre det på en god måde. Så det er derfor, jeg er frivillig. Det er bare at give erfaringer videre til dem, der har brug for det, og være der for dem.
Hvad har det betydet for dig at være frivillig?
Det har ikke betydet andet end at jeg har stadig noget at gå op i. At holde fast i sine hobbyer, at komme og have nogle gode timer med nogle sjove mennesker, og igen at lære en masse. Det er dét, det betyder for mig. Egentlig bare for at holde fast i noget passion, jeg ikke har selv mere, men kan give videre.
Vil du anbefale andre at blive frivillig?
Ja, det vil jeg. Hvis de finder noget, hvor det er deres passion, og hvor de tænker, at her kan de give fra sig og lære en masse unge mennesker og andre noget. Så synes jeg, at de skal gøre det. Der er en masse glæde i det hvert fald. Det kan jeg jo mærke her, at dét humør spillerne/drengene har, det giver også mig noget ved at være frivillig. Det kan jeg godt anbefale hvert fald.
Lærke, frivillig parkourtræner i GAME
Lærke går på HF & VUC København Syd og er frivillig i GAME.
Hvad fik dig til at melde dig som frivillig?
Jeg vil gerne hjælp andre, udfordre mig selv og møde nye mennesker. GAME lød virkelig spændende og det er et virkelig fedt sted med nogle fede sportsgrene.
Hvad er det bedste ved at være frivillig?
At man er med til at gøre nogle børn glade. De får en god oplevelse med noget, de godt kan lide at lave. Jeg får det selv godt.
Hvad er den største udfordring ved at være frivillig?
Selve parkouren. Jeg har aldrig lavet parkour før. Men det var også derfor, jeg ville prøve det. Så har jeg prøvet noget nyt. De andre har troet på mig. Går fra at være mega skræmmende, til at overvinde denne frygt, til at det bliver fedt.
Hvordan var det at blive introduceret til frivillighed gennem din uddannelse?
Fedt. Jeg havde set på GAME før, men jeg forstod ikke hjemmesiden eller hvad det gik ud på. Uddannelsen var en åben mulighed. Jeg fik svar på mine spørgsmål til foreningsbesøget. Jeg har manglet ét eller andet og nu har jeg fundet det.
Tror du også, at du ville have været frivillig, hvis du ikke var blevet introduceret til det gennem skolen?
Hvis jeg var introduceret på en anden måde.
Vil du anbefale andre at blive frivillige?
100%. Det er megafedt. Det giver mulighed for at også at kunne være frivillig ved dans.
