Vær skarp i kommunikationen af, hvem der kan følges, og hvad man kan følges til. Følgeordninger er efterspurgt blandt mange målgrupper, og behovet for følgeskab kan derfor variere lige fra fritidsaktiviteter, samtale på jobcenter til besøg hos lægen. Kommunikér derfor også klart, hvad følgeordningen ikke dækker.

Sørg for at have en eller flere samarbejdspartnere, der er i direkte kontakt med målgruppen for følgeordningen. Det er en fordel, hvis samarbejdspartneren kan udpege en medarbejder som fast kontaktperson for følgeordningen, der er sat grundigt ind i rammerne og formålet med følgeordningen.

Det er centralt med en grundig forventningsafstemning både med borgeren og den frivillige. Vær skarp på formålet med følgeordningen og vær sikker på, at det er det rigtige tilbud til den enkelte. Undersøg om der findes lignende tilbud i lokalområdet, som du kan henvise til, hvis følgeordningen ikke er det rigtige match – det gælder både for borgeren og den frivillige.

Når man arbejder med følgeordninger, handler det typisk om, at borgeren skal følges fra a til b, men man kan også bruge følgeordninger som et redskab til at bygge bro til nye fællesskaber. Lav et afgrænset forløb på f.eks. 6 måneder, hvor målet er, at borgeren bliver en del af et selvvalgt interessefællesskab. Det kan være i den lokale ældreklub, fodboldklub, genbrugsbutik eller yogastudie.

Det er vigtigt at være tydelig om, at borgeren skal forsætte på egen hånd ved forløbets afslutning, selvom den frivillige måske deltager i aktiviteten som en del af forløbet. Erfaringen er, at en slutdato øger sandsynligheden for, at borgeren faktisk kommer ud af huset. En ekstra bonus ved de afgrænsede forløb er, at det kan være lettere at rekruttere frivillige til det end ved forløb uden slutdato.

Det gode match er helt afgørende for følgeordningens succes og er ofte et spørgsmål om kemi. En koordinator, som har tid til at møde borgeren og den frivillige og danne sig et indtryk af dem begge, kan dog i høj grad kvalificere matchet ved at spørge til, hvad der er vigtigt for den enkelte i forhold til det gode match – det kan blandt andet være køn, alder, sprogkundskaber, tidspunkter man kan mødes på, fritidsinteresser etc.

Når der er skabt et godt match, kan relationen i mange tilfælde køre af sig selv. Vær dog tydelig i kommunikationen til de frivillige om, hvor de kan få sparring, hvis behovet opstår. Sørg for, at de formelle rammer er på plads i forhold til forsikring, og at den frivillige er informeret om tavshedspligt. Skab gerne mulighed for fælles aktiviteter for de frivillige, men vær åben for, at det ikke er alle, der har lyst til at deltage.

Koordinatoren for følgeordningen bør have et bredt kendskab til foreningerne i lokalområdet. Erfaringen er, at det fungerer bedst, når foreningerne inddrages på baggrund af borgerens interesser og behov, så samarbejdet om følgeordningen kan tænkes ind i foreningens aktiviteter og fællesskaber.

En undersøgelse af ensomhed blandt ældre viser, at det er nærvær mere end samværet i sig selv, som mindsker følelsen af ensomhed (Marselisborg 2015). Det er derfor vigtigt at anerkende betydningen af relationen mellem borgeren og den frivillige som noget, der i sig selv kan bidrage til at mindske følelsen af ensomhed. Samtidig er det vigtigt at være åben og ærlig om, at relationen handler om at støtte borgeren i at blive en del af fællesskabet, så der er et fællesskab at læne sig ind i, når følgeskabet slutter.