Frivillig – en del af fællesskabet
I samarbejde med “Sammenslutningen af Unge Med Handicap” vil vi over en 2,5-årig periode fra 2019-2021 introducere unge med større fysiske eller psykiske handicaps, som går på STU’er (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse) i København, til mulighederne for at lave frivilligt arbejde. Projektet tager udgangspunkt i, at der er brug for en målrettet og håndholdt indsats for at overkomme de barrierer, der forhindrer unge med handicap i at engagere sig i ordinære foreninger, og dermed mindske ensomheden og øge livskvaliteten for målgruppen.