Frivillighed på STU
’Frivillighed for unge på STU’ er en metode til at engagere unge fra STU (Særlig Tilrettelagt Uddannelse) i fællesskab i skoletiden og med støtte. Gennem at skabe samarbejde mellem STU og forening giver metoden mulighed for, at alle unge skal kunne tage del i frivillige fællesskaber.
Frivillighed på STU
’Frivillighed for unge på STU’ er en metode til at engagere unge fra STU (Særlig Tilrettelagt Uddannelse) i fællesskab i skoletiden og med støtte. Gennem at skabe samarbejde mellem STU og forening giver metoden mulighed for, at alle unge skal kunne tage del i frivillige fællesskaber.
Giv flere unge fra STU mulighedfor at blive frivillige!
I trygge rammer får unge fra STU mulighed for at afprøve frivillighed og opleve, hvad frivillighed kan bidrage med for den enkelte og for fællesskabet. Frivilligheden fungerer som et frirum, hvor de kan udforske nye sider af sig selv uden pres eller målinger. Her er plads til ro, fordybelse og små, overskuelige opgaver, der kan bygges på i eget tempo.
Metoden henvender sig til unge i alderen 15-25 år med handicap, som er tilknyttet specialpædagogiske tilbud som STU (Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse), FGU (Forberedende Grunduddannelse) eller botilbud for unge.
Unge med handicap dækker over unge med fysiske, psykiske og/eller kognitive funktionsnedsættelser, diagnoser eller kroniske sygdomme. Det kan for eksempel omfatte bevægelseshandicap, autisme, ADHD, psykiske lidelser eller hjerneskader.
Handicap opstår, når samfundets barrierer forstærker de unges udfordringer. Ved at tage højde for disse udfordringer kan barriererne nedbrydes, og mulighederne øges. Metoden har derfor til formål at skabe inkluderende rammer, hvor flere unge med handicap kan blive en del af frivillige fællesskaber.
Frivillighed for unge på STU er en metode til at skabe rammer, hvor de unge kan samarbejde og engagere sig i frivillige aktiviteter. Metoden bygger på mange års erfaring og er afprøvet i forskellige lokale sammenhænge over hele landet.
For at engagere målgruppen i frivillighed er der nogle afgørende principper:
- Frivillighed i grupper:
De unge deltager sammen med deres medstuderende, hvilket skaber tryghed og styrker følelsen af fællesskab. - Frivillighed i skoletiden:
At prøve noget nyt kræver overskud og energi. Ved at placere aktiviteterne i skoletiden bliver det lettere for de unge at tage det første skridt. - Støtte fra undervisere:
Mange unge har brug for den tryghed, det giver at have en velkendt person med, som kan støtte og guide dem undervejs.
Metoden kan anvendes af frivilligcentre, STU’er, andre specialpædagogiske tilbud, foreninger eller andre fagpersoner, der gerne vil arbejde med frivillighed på STU.
Det er vigtigt, at hver aktør kan stille en nøgleperson, der kan varetage forskellige opgaver for at skabe et godt fundament for samarbejdet. Frivilligcenteret skal kunne bidrage med koordinering, facilitering af møder og kontakt til foreninger, STU’ens opgave er at understøtte de unges deltagelse, og foreningen skal kunne afsætte tid til at få de unge lært godt op og med i fællesskabet. Materialet og redskaberne guider jer igennem de forskellige roller, opgaver, forventningsafstemninger og overvejelser, som er afgørende for at skabe et bæredygtigt samarbejde for både STU, unge og foreninger.
Metoden er afprøvet og udviklet i samarbejde med Frivilligcenter Greve, Nyborg Frivilligcenter, De Frivilliges Hus Aalborg, Aarhus Frivilligcenter, Billund Frivilligcenter og Herning Frivilligcenter, samt en række lokale STU’er, FGU’er og foreninger.
For at sikre et god proces samt et bæredygtigt samarbejde for både STU, unge og foreninger, har vi samlet relevante guides, værktøjer og skabeloner i en model (som du finder lidt længere nede på siden). Modellen består af tre dele:
- Start her: Her finder du alt hvad du skal bruge for at sikre den bedste opstart, herunder redskaber til at klæde forening og STU på til samarbejdet.
- Unges frivilligrejse: Modellens inderste cirkel repræsenterer de unges frivilligrejse. Her finder du alle opgaver, som direkte vedrører de unge, herunder redskaber til at klæde de unge så godt på som muligt.
- Løbende opgaver: Den yderste ring repræsenterer de løbende opgaver, som mere indirekte påvirker de unges frivilligrejse. Disse opgaver foregår løbende og er ofte tilbagevendende, herunder fx at tjekke ind med STU og forening.
Du tilgår materialerne ved at klikke på det pågældende step. Dette åbner en pop-op, hvorfra du kan downloade filerne.
NB: Du får den bedste oplevelse af modellen, hvis du bruger din computer.
Tryghed, overskud og fællesskab
Unge er frivilligei grupper
Sammen med andre fra skolen kan de unge støtte hinanden, tage ansvar og udvikle sig i et fællesskab, der gør frivilligheden til en positiv oplevelse.
Unge er frivilligei skoletiden
Når frivilligheden foregår i skoletiden som en del af skoleskemaet, bliver det lettere at tage det første skridt. Det giver overskud og tryghed til at deltage.
Unge er frivillige medstøtte fra underviser
Med støtte fra en underviser får de unge den tryghed og vejledning, de har brug for, til at udforske og navigere i nye situationer.
Tre historier om frivillighed på STU
Freya, 21 år
Frivillig i KBH+ Caféen
Lucas, 21 år
Frivillig kunstner og i KBH+ Caféen
Cassandra, 19 år
Frivillig i WeFood
Kan vi hjælpe dig?
Føler du dig klædt på til at arbejde med frivillighed på STU nu? Hvis ikke,
må du endelig hive fat i os, så vi kan hjælpe dig godt videre.