Gruppefrivillighed
Engager unge som frivillige gennem gruppefrivillighed - en metode, hvor unge bliver frivillige i fællesskab gennem deres uddannelse. Gruppefrivillighed imødekommer unges behov for fleksibilitet og foreningers behov for kontinuitet og stabilitet.
Gruppefrivillighed
Engager unge som frivillige gennem gruppefrivillighed – en metode, hvor unge bliver frivillige i fællesskab gennem deres uddannelse. Gruppefrivillighed imødekommer unges behov for fleksibilitet og foreningers behov for kontinuitet og stabilitet.
Giv flere unge mulighed for at blive frivillige!
Med gruppefrivillighed prøver de unge kræfter med frivillighed i fællesskab med andre fra deres uddannelse. Når de unge forpligter sig i fællesskab til at løse en fast frivilligopgave giver det dem mulighed for at engagere sig fleksibelt med øje for egne behov, lyst og interesser. Fleksibiliteten består i, at de internt kan justere deres indsats efter behov, ved at bytte vagter og støtte hinanden, hvis én bliver forhindret. Samtidig får foreningerne et fast flow af frivillige fra gruppen, uden at det kræver en høj grad af koordinering.
Gruppefrivillighed har potentiale som springbræt til frivillighed for en bred gruppe af unge – også dem, der ikke i forvejen har været frivillige. Gruppefrivillighed gør det nemlig muligt for unge at prøve kræfter som frivillige, mens de tager en uddannelse:
- I fællesskab med deres studiekammerater
- Med opbakning og faglig kvalificering fra deres uddannelsessted og undervisere
- I et fleksibelt miljø
- I en afgrænset eller længere periode
Gruppefrivillighed er en organiseringsform, hvor unge er frivillige i fællesskab og har et fælles ansvar for en frivilligopgave i en forening enten i fritiden eller som del af undervisningen.
Når de unge forpligter sig i fællesskab – frem for individuelt – giver det dem mulighed for at engagere sig fleksibelt med øje for egne behov, lyst og interesser. Fleksibiliteten består i, at de internt kan justere deres indsats efter behov, ved at bytte vagter og støtte hinanden, hvis én bliver forhindret i at være frivillig.
Foreningen er samtidig sikret en stabil og kontinuerlig frivillig indsats med at fast flow af frivillige fra skolens frivilliggruppe langt ud i fremtiden.
Gruppefrivillighed bryder således med en central udfordring: mange unge efterspørger fleksible og kortvarige frivilligopgaver i modsætning til foreninger, som ønsker en stabil og kontinuerlig frivilligindsats.
En frivilliggruppe på mellem 6-30 unge fra en uddannelse er tilknyttet en eller flere foreninger, hvor de i fællesskab har ansvaret for at være frivillige. På faste dage og tidspunkter sender frivilliggruppen minimum to frivillige hen i foreningen, hvor de har en konkret frivilligrolle- og opgave.
De unge står selv for koordineringen af deres frivillige indsats og kan løbende hjælpe hinanden og bytte vagter, hvis én pludselig bliver forhindret.
Der bliver løbende rekrutteret nye unge til frivilliggruppen, så der altid er frivillige, når nogle unge stopper på skolen og nye kommer til.
Der er tale om gruppefrivillighed når…
- en gruppe af unge kan være fælles om at varetage en frivilligrolle- eller opgave
- opgaven foregår på faste ugedage og tidspunkter
- frivilligopgaven foregår over en længere periode – fx mere end én måned om året
- de unge enkelt og hurtigt kan træde ind i opgaven og få en oplevelse af at gøre en forskel og bidrage
På baggrund af vores projekt Unge Griber Sagen Sammen fra 2020-2023 har vi i samarbejde med Implement Consulting Group udarbejdet en evaluering, der viser at projektet har skabt betydelig effekt hos unge gennem metoden ‘gruppefrivillighed’.
Den viser blandt andet at:
- Unge får meningsfulde oplevelser som aktive frivillige i lokale fællesskaber
- Unge får et trygt fællesskab at være frivillige i, når det er sammen med andre, de kender fra deres uddannelse
- Unge får styrket deres sociale, faglige og personlige kompetencer
- Unge får nye handlerum, hvor de har styrket deres handlekraft ved oplevelsen af at bidrage og gøre en forskel
- På længere sigt indikerer evalueringen, at de fleste unge ønsker at blive en del af det frivillige foreningsliv igen, samt at unge gennem deltagelse i gruppefrivillighed styrker deres videre færd i uddannelses- og jobsammenhænge.
Læs hele evalueringen her: Evalueringen Unge Griber Sagen Sammen
Vejen til gruppefrivillighed
Herunder finder du alle steps, hvis du vil arbejde med gruppefrivillighed
Vejen til gruppefrivillighed
Herunder finder du alle steps, hvis du vil arbejde med gruppefrivillighed
Første step er at få skabt samarbejde med en uddannelsesinstitution. Det kan være alle former for uddannelsesinstitutioner, såsom erhvervsskoler, gymnasier, 10. klassser, FGU eller andre uddannelsesinstitutioner. Brug redskaberne til at starte din refleksionsproces, om hvem din samarbejdspartner er, hvordan du kan tage kontakt samt skabe et godt fundament for samarbejdet.
Når du skal få foreninger med, kan du gå opdagelse i frivilligcenterets foreningsnetværk eller hos lokale frivillige initiativer. Her er det vigtige at skabe et godt match mellem forening, skole og unge frivillige, samt at finde en opgave, der passer til gruppefrivillighed. Få hjælp og inspiration i redskabernes øvelser og i tjeklisten til gruppefrivillighed.
Et frivilligcenter, en uddannelsesinstitution og en forening har alle forskellige kulturer, logikker og interesser. Det kan være en fordel at have en fælles forståelse af formålet med samarbejdet, rollefordeling og kerneopgaverne, hvis I skal bygge fundamentet for et godt og levedygtigt samarbejde. Redskaberne her giver dig et overblik over, hvilke aftaler der er gode at få plads, inden I går i gang med aktiviteterne med de unge. Du finder også skabeloner til mødedagsordener og samarbejdsaftaler.
Nu er du klar til at begynde forløbet med de unge. Første skridt er at afholde en workshop på uddannelsen, hvor de unge introduceres til gruppefrivillighed og til forløbet. Det er vigtigt at have en nysgerrig og spørgende tilgang til de unge og skabe et rum, hvor der ikke er dumme spørgsmål. Workshoppen er tilrettelagt med flere øvelser, som tilskynder til aktivitet, bevægelse og refleksioner. Se desuden vores skabelon til powerpoint og ekstra øvelser.
Nu skal de unge på besøg i foreningen, høre mere om deres arbejde og klædes på til den opgave, de vil få ansvaret for. Det er også her, at de endeligt beslutter sig for, om de vil være med i frivilliggruppen. Find inspiration til, hvordan du og foreningen afholder et foreningsbesøg, samt skabeloner til vagtplan og kontaktliste.
Undervejs i forløbet er det vigtigt at mødes med de unge og give dem mulighed for at dele erfaringer, oplevelser og eventuelle bekymringer med hinanden. Det er også her, hvor det er muligt at justere på forløbet eller rammerne efter behov. Redskabet giver dig flere eksempler på, hvordan du kan afholde et møde, og hvad det kan indeholde.
Når frivilligforløbet er slut, kan du afrundet ved at facilitere en workshop, hvor de unge får mulighed for at reflektere over egen læring og dele deres oplevelser med hinanden. Herefter skal de frivillige unges engagement selvfølgelig fejres, og de skal have et frivilligbevis. Find beskrivelser og inspiration til workshop, samt skabelon til bevis herunder.
Du har nu afsluttet et forløb. Hvad er gået godt, og hvad er gået mindre godt? Hvad har I brug for at justere på eller droppe til et kommende forløb? Hvordan vil I fortsætte herfra? Det er nogle af de spørgsmål, som du skal stille dig selv, samt tage en åben dialog omkring med dine samarbejdspartnere. Få inspiration til evaluering og forankring i materialerne.
Har du brug for sparring eller inspiration? Gå på opdagelse her på siden – eller hiv fat i os, eller et af de andre frivilligcentre, der bruger metoden. Du kan læse mere under “Find svar på dine spørgsmål her”.
To film om uddannelser og frivillighed
I filmen møder du Anne, underviser på Pædagogisk Assistent Uddannelsen på SOSU-H, som fortæller om, hvad gruppefrivillighed bidrager med på uddannelsen.
Se filmen og hør Daniel, elev på Pædagogisk Assistent Uddannelsen på SOSU-H, fortælle om hans oplevelser med gruppefrivillighed.
Fire historier om unge og gruppefrivillighed
At være frivillige sammen
Jan og hans klassekammerater cykler rundt i København med ældre beboere fra plejecenteret Nybodergården.
100 unge frivillige i fem foreninger
På Rysensteen Gymnasium har 100 unge været del af gymnasiets frivilliggruppe, som hver eneste uge er frivillige i forskellige foreninger.
Medskaber af warhammer-klub
Daniel læser til pædagogisk assistent, da han i 2018 melder sig som gruppefrivillig gennem en workshop på sin uddannelse.
Unge oplærer unge
For Brandon og Anders har det frivillige engagement været en rigtig god mulighed, og det har stor betydning for dem, at det er sammen med andre fra klassen.
Find svar på dine spørgsmål her
Gruppefrivillighed henvender sig til alle former for uddannelser eller grupper af mennesker, som igennem et forløb kan afprøve frivillighed i fællesskab såsom gymnasier, FGU, erhvervsskoler, 10. klasser.
Med gruppefrivillighed kan man tilbyde uddannelserne en pakkeløsning, som ikke kræver mange ressourcer. De skal som minimum sætte undervisningstid af til introduktionsworkshop og kunne deltage i opstartsmøde og et evalueringsmøde. De kan også vælge at implementere det som en del af undervisningen eller understøtte det frivillige engagement på andre måder, og derved bruge mere tid i indsatsen. Læs mere om det under ’Sådan får du uddannelsen med’ i metodepakken.
Gruppefrivillighed har potentiale som springbræt til frivillighed for en bred gruppe af unge – også dem, der ikke i forvejen har været frivillige. Gruppefrivillighed gør det nemlig muligt for unge at prøve kræfter som frivillige, mens de tager en uddannelse:
- I fællesskab med deres studiekammerater
- Med opbakning og faglig kvalificering fra deres uddannelsessted og undervisere
- I et fleksibelt miljø
- I en afgrænset eller længere periode
Der er en række forhold, der er vigtige, hvis opgaven skal passe til gruppefrivillighed.
- At frivilligopgaven foregår på faste ugedage og tidspunkter
- At det er en opgave, der foregår over en længere periode (fx mere end én måned om året)
- At opgaven kan løses af flere forskellige personer, der skiftes til at være frivillige
- At de unge hurtigt kan træde ind i opgaven og få oplevelsen af at gøre en forskel og bidrage, selvom de kun prøver det enkelte gange
Der er tale om gruppefrivillighed, når følgende elementer er til stede:
- Når en gruppe af unge kan være fælles om at varetage en frivilligrolle- eller opgave
- Når opgaven foregår på faste ugedage og tidspunkter
- Når frivilligopgaven foregår over en længere periode – fx mere end én måned om året
- Når de unge enkelt og hurtigt kan træde ind i opgaven og få en oplevelse af at gøre en forskel og bidrage
Eksempelvis kan man engagere unge i planlægningen omkring vagtplanen, vagtbytte og kontakt til foreningen. Efter et forløb kan man også engagere de unge i at være med til at rekruttere nye unge til gruppen. Eksempelvis ved at være med i introduktionsworkshoppen eller ved at fortælle om det til andre unge på deres uddannelse.
Frivilligcenterets rolle er særligt at bygge broen mellem uddannelse og forening.
- Frivilligcenteret tager den første kontakt
- Inviterer til møde mellem forening og uddannelse
- Faciliterer workshops
- Følger forløbet på sidelinjen
Når samarbejdet er skabt, kan man som frivilligcenter trække sig igen.
Det mest tidskrævende er at etablere den første kontakt til en uddannelse. For nogle går det nemt, for andre er det sværere at finde den rigtige indgang. Når først kontakten er etableret, finder de fleste dog et godt udgangspunkt for samarbejde.
At finde en forening er typisk mindre tidskrævende.
Når samarbejdet er skabt, og forløbet kører, er der behov for det første stykke tid, at frivilligcenteret støtter op om samarbejdet og koordinerer møder og evaluering. Efterhånden vil frivilligcenteret kunne trække sig og følge med på sidelinjen, når uddannelsen og foreningen selv kan koordineres forløbet.
Som frivilligcenter eller frivilligkoordinator kan arbejdet med gruppefrivillighed ses som en del af kerneopgaven med at udbrede frivillighed lokalt eller med at engagere frivillige i foreningen.
Det kræver, at man bruger tid på at mødes – særligt i starten og i slutningen af et forløb.
Med udgangspunkt i metoden kan man også undersøge, om det kunne være muligt at søge økonomisk støtte til indsatsen ved at søge fx §18 midler eller andre lokale puljer, der støtter frivilligt engagement.
Når samarbejdet mellem forening og uddannelse kører, kan frivilligcenteret trække sig fra koordineringen og følge med på sidelinjen. Gruppefrivillighed bliver herved en bæredygtig måde at arbejde med frivillighed blandt unge både for uddannelsen, foreningen og for frivilligcentret.
Derudover kan gruppen blive selvrekrutterende, hvis man får de unge engageret i at få nye unge med i gruppen.
Kontakt endelig nogle af de frivilligcentre, som arbejder med metoden:
- Frivilligcenter Greve – samarbejder med FGU Greve/Solrød – tag kontakt her: www.fcgreve.dk
- Bornholms Regionskommune frivilligkonsulent – samarbejder med FGU Rønne og Social- og sundhedsskolen – tag kontakt her: www.brk.dk/Borger/frivilligkulturogfritid
- Frivillighuset Vindrosen Esbjerg – samarbejder med ambulanceredderuddannelsen – tag kontakt her: www.vindrosen-huset.dk
- Frivilligcenter SR-Bistands samarbejde med Next 10. klasse – tag kontakt her: www.sr-bistand.dk
- Frivilligværket Randers’ samarbejde med 10. klasse på Randers Friskole – tag kontakt her: www.frivilligvaerket.dk
- Frivilligcenter Vesterbro/Kgs. Enghave/Valbys samarbejde med SOSU-H, Rysensteen Gymnasium og HF & VUC KBH SYD – tag kontakt til os her.
Kan vi hjælpe dig?
Føler du dig klædt på til at arbejde med gruppefrivillighed nu? Hvis ikke,
må du endelig hive fat i os, så vi kan hjælpe dig godt videre.
